ZigaForm version 7.6.4

Nu skal vinderne af Lunar Ligaerne findes i Aarhus

Der venter en tidlig julegave til alle padelelskere, når Final Four i Lunar Ligaen skal spilles lørdag den 21. december i PadelPadel Aarhus.

Her er der lagt op til en dyst mellem Øst- og Vestdanmark, når hjemmebaneholdet PadelPadel Aarhus 1 brager sammen med søsterholdet PadelPadel CPH Elite.

I den anden semifinale venter der også et opgør mellem øst og vest. Her tørner Team Padel Star 77 Elite med base i Pakhus77 i Aarhus ind i Racket Club Elite, som hører hjemme i Taastrup.

– Vi er utroligt stolte over, at vi skal afholde Final4 i Aarhus, da det er på højde med at afholde DM, udtaler Brian Sørensen, medejer af PadelPadel-centrene, som ligger i landets største byer.

Padeleliten er med på plakaten

Med navne som de seneste DPF2000-vindere Oscar Sebber og Alex Loughlan, den mangedobbelte danmarksmester Esben Kjærgaard Hess og svenske Albin Olsson, er der for alvor noget at se frem til for padelpublikummet i Aarhus.

Finalen bliver spillet på Centre Court i PadelPadel Aarhus, så der er garanti for gode tilskuerforhold, når årets vinderhold af Lunar Ligaen skal findes.

Noget, som er helt afgørende for afvkiklingen af de enkelte kampe, lyder det fra arrangøren PadelPadel Aarhus.

– Vi gør vores bedste, når vi skal afholde store events, så udover noget fantastisk padel, kommer man til at opleve Frederik Sangill i topform som konferencier, fed stemning med musik i hallen ved sidebytte, lækker sund mad og hjemmelavede juices fra Sesam, fortæller Brian Sørensen.

Situationen i Lunar Ligaen er særlig i 2024, fordi de elitedivisionen og i øst og elitedivisionen i vest skal skæres ned til én landsdækkende elietdivision fra 2025.

Strukturændringen har betydet, at der i år har været ekstra mange playoff-spil og således også her i weekenden. Kun holdene, der har kvalificeret sig til Final Four, er sikre på at undgå nedrykning i år.

– Vi er i den heldige situation, at vi har to hold i semifinalen, og da de skal spille mod hinanden, er vi jo sikret et PadelPadel-hold i sæsonfinalen. Jeg tror specielt, at PadelPadel-semifinalen og finalekampene bliver meget tætte og vildt spændende, uddyber Brian Sørensen.

Semifinalerne bliver spillet fra klokken 11.00, og finalen vil blive spillet fra klokken 14.00 i det aarhusianske center.

Store favoritter i Lunar Ligaen 4P

I Lunar Ligaen 4P er der også lagt op til et yderst spændende Final Four 4P, når de fire kvalificerede hold skal kæmpe om at sikre sig trofæet.

Final Four 4P bliver ligeledes spillet i PadelPadel Aarhus, hvor Racket Club Elite 4P med seks landsholdsspillere på holdet må siges at være favoritter til at vinde trofæet.

Med på holdet finder man blandt andet navne som Mie Skov, Julia Wiese, Simone Alipieva og Marie-Louise Frølich-Jensen.

På den anden side skal holdene Sparekassen Danmark Viborg Padel 1, The Padel Club Ladies League og Team Padel Star 1 4P forsøge at stikke en kæp i hjulet på vinderne af Lunar Ligaen 4P tilbage i forårssæsonen i år.

– Jeg ser meget frem til at se ligaens young guns Emil Lilleøre og Willy Släryd på banen, men også Ferrigno-brødrene, som de fleste ikke kendte for et år siden, og som nu er regerende danske mestre. Og så er jeg sikker på, at Marc Møller, Oscar Sebber og Ricard fra Racet Club kommer til at vise os top padel i alle deres kampe, siger Brian Sørensen og fortsætter.

– Hos kvinderne tror jeg, at RC Chicas (Racket Club Elite 4P, red.) kommer til at dominere alle deres kampe efter en sæson, hvor de ikke har afgivet et eneste sæt, slutter Brian Sørensen.

Kampene i Lunar Ligaen 4P starter klokken 10.00 lørdag den 21. december 2024. Finalen spilles klokken 13.00.

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden