Padelspirepuljen er en økonomisk støtteordning finansieret af Dansk Padel Forbund til medlemsforeninger. Puljens har til formål at fremme udviklingen af padel i Danmark for børn og unge. Puljen kan søges af medlemsforeninger, der ønsker støtte til børne- og ungeaktiviteter af medlemsrekrutterende karakter.
Midlerne tildeles efter en konkret vurdering af ansøgningen, hvor særligt udviklingspotentiale, behov og initiativets effekt på rekruttering af børn og unge vægtes højt. Vi opfordrer alle med en stærk vision for juniorpadel til at søge og være med til at løfte sporten i Danmark.
Ansøgninger behandles kvartalsvis. For sent indsendte overføres til næste kvartal hvis muligt.
Ansøgere opfordres til at samarbejde med mindst én anden medlemsforening eller, at sørge for at aktiviteten er åben for deltagere fra flere lokalområder.
Padelspirepuljen – sæt skub i jeres junioraktiviteter !
Eksempler på hvad I kan søge til:
- Introaktiviteter og padeldage for nye spillere i flere lokalområder
- Mindre juniorturneringer og andre sociale padelarrangementer med fokus på rekruttering af nye spillere
Eksempler på hvad I IKKE kan søge til:
- Opstartsudgifter
- Bolde og bat
- Andet udstyr
- Ugentlige, tilbagevendende træninger
Tilskudsmodel
- Op til 100 kr. pr. deltager
- Maks. 5.000 kr. pr. arrangement
- Kun medlemsforeninger kan ansøge – også hvis aktiviteten afholdes i et center.
Sådan udformer I ansøgningen:
- Beskriv, hvordan arrangementet bidrager til rekruttering af børn og unge
- Lav en simpel beskrivelse af padelaktiviteten med forventet budget
- Beskriv kort en ønsket plan for opfølgning og fremtidsudsigter – f.eks. opstart af fast juniortræning eller sociale aktiviteter på tværs af foreninger, efter selve aktiviteten der søges tilskud til.
- F.eks. ved afholdelse af skolearrangementer ol., er det lettere at få tilskud hvis der allerede er en padelforening der er klar til at gribe nye padelinteresserede.
Sådan søger I:
- Læs retningslinjerne – og følg dem nøje for at øge chancen for godkendelse
- Udfyld ansøgningsformularen nedenfor
- Indsend senest 30 dage før kvartalets start (dvs. hhv. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november, (Tilskud kan gives med tilbagevirkende kraft, hvis ansøgningen er indsendt rettidigt)
- I får svar med enten godkendelse, anmodning om justering eller afslag
– Der gives svar løbende, og senest 14 dage efter kvartalets afslutning
Sådan udbetales støtten
Efter aktiviteten er afviklet sender I en faktura på det godkendte beløb til Dansk Padel Forbund.
Dansk Padel Forbunds oplysninger finder du her.
Er I endnu ikke medlem?
Hvis jeres forening ikke er medlem af Dansk Padel Forbund – eller hvis I ønsker at starte en ny forening i jeres center – anbefaler vi, at I kontakter vores foreningskonsulent Lasse Todberg på LT@danskpadelforbund.dk, han hjælper gerne med opstart, kommunale tilskud, fonde og puljer.
Spørgsmål ifm. ansøgning til Padelspirepuljen sendes til padelspireudvalget på: padelspire@danskpadelforbund.dk