Dansk spillerlicens

Alle spillere som ønsker at deltage i turneringer, arrangeret af eller i samarbejde med Dansk Padel Forbund, skal have en Dansk spillerlicens. Køb af en spillerlicens virker ikke med tilbagevirkende kraft.

Spillerlicensen købes i vores turneringssoftware Rankedin. For at købe en spillerlicens skal du have en profil i Rankedin.

Har du allerede en profil i Rankedin kan du springe direkte guiden “Køb spillerlicens” nedenunder.

Opret en spillerprofil i Rankedin

  1. Opret en profil på Rankedin.
  2. Klik på knapen “Create account”.
  3. Udfyld e-mail og password. Vær opmærksom på at bruge din private mail, fremfor en arbejdsmail. De fleste skifter job flere gange gennem et aktivt padelliv.
  4. Acceptér vilkår og betingelser. Overvej om du vil skrives op til notifikationer om bl.a. skills turneringer mm. Klik på knappen “Create account/Opret konto”.
  5. Udfyld resten af dine data. Vær opmærksom på at vælge Padel som favoritsport, så tilpasser Rankedin sig til padel for dig. Afslut ved a klikke på knappen “Create account/Opret konto”.
  6. Du modtager nu en bekræftelsen på e-mail. I e-mailen er der et link du skal klikke på for at bekræfte din profil.
  7. Tillykke, du har nu en aktiv profil i Rankedin. Vent et par minutter før du evt. går til “Køb af spillerlicens”.
  8. Du kan med fordel bruge ventetiden til at vælge din hjemmeklub. Du vælger hjemmeklub i din profil. Klik her og klik på pilen ud for “home club/Hjemmeklub”.

Køb eller forny spillerlicens

Du kan enten købe en spillerlicens nu eller når du tilmelder dig en turnering.
Du kan forny en spillerlicens 8 dage før den udløber.

  1. Gå til Dansk Padel Forbunds side i Rankedin her og klik på den grønne “Buy license/Køb spillerlicens” knap.
  2. Hvis du ikke allerede er logget ind, bliver du bedt om det nu. Log ind med dit Rankedin login.
  3. Vælg den korrekte spillerlicens i listen.
  4. Accepter “Accept “Dansk Padel Forbund” Terms & Privacy Policy og klik på “Buy membership” knappen.
  5. Klik på knappen “PAY WITH A CARD”.
  6. Udfyld dine betalingsoplysninger og klik på “PAY NOW”.
  7. Tillykke, du har nu købt en spillerlicens.

Spillerlicensen altid gyldig fra betalingsdato og 1 år frem og koster pr. 1. juni 2022 følgende:

Senior spillerlicens

200

kr.

Denne spillerlicens kan erhverves af alle og er både en spillerlicens og et individuelt medlemskab af Dansk Padel Forbund.

Senior spillerlicens – DPF Klubmedlem

100

kr.

KUN for medlemmer af en DPF medlemsklub. Du kan se vores medlemsklubber her.
Dokumentation for medlemskabet skal sendes til turnering@danskpadelforbund.dk umiddelbart efter købet.

Junior (1-17 år)

50

kr.

Spilleren skal være yngre end 18 år på købstidspunktet.

Livserfarne (65+)

50

kr.

Spilleren skal være 65 år eller ældre på købstidspunktet.

Spørgsmål og svar

  1. Det driller stadig efter at have læst ovenstående?
    Svar: Kontakt DPFs turneringsudvalg her, så hjælper vi dig gerne gennem procesessen.
  2. Hvordan kan jeg se om jeg har en aktiv spillerlicens?
    Svar: Gå til din profil på Rankedin. Klik på “memberships/Medlemskaber”. Du har en aktiv spillerlicens hvis status er grøn med teksten “Active/Aktiv” 🙂
    Vær opmærksom på at Rankedin kun opdaterer licensstatus en gang i døgnet, så har du lige købt en spillerlicens vil din status altså være uændret i op til 24 timer.

Aktuelle nyheder

Kære spillere, kaptajner, klubber, centre og andre interesserede Dansk Padel Forbund vil gerne præsentere jer for Lunar Ligaen & . . .