ZigaForm version 7.6.4

Vind 2×2 billetter til Lunar Business VIP-loungen til DM-finalerne

Når Vejle Padelcenter fredag, lørdag og søndag danner rammen om Senior DM 2026, bliver det med et event i topklasse både på og udenfor banen for tilskuere, spillere og partnere.

Lunar er hovedsponsor til Senior DM 2026, og kan første gang præsentere Lunar Business VIP-loungen på 1. sal i padelcentret, som er et VIP-arrangement for tilskuere og partnere.

– Lunar har været partner i Dansk Padel Forbund siden 2020, og de seneste år er både Lunar og padel vokset i raketfart i Danmark og Norden. Så vi glæder os meget til at åbne dørene til Lunar Business VIP-loungen. For os er det et naturligt samlingspunkt omkring Senior DM, hvor vi kan bringe mennesker sammen i et inspirerende miljø med plads til sport, relationer og de gode samtaler, udtaler Kathrine Mogensen, Marketing Activation Manager i Lunar.

Netværk er lig med padel

Det er svært at sige padel uden at sige netværk, og mange i padelmiljøet bruger i dag padel til relationsdannelse, hvad enten det er som firmapadel eller padel med sine medstuderende.

Ifølge Lunar handler deres engagement i padelsporten i høj grad om, at padel er en sport for alle, der er nem og tilgængelig – den samme tankegang, som man har bygget Lunar omkring.

– Netværksdelen er vigtig, fordi sporten netop samler mennesker. Samtidig handler det også om at støtte en sport i vækst og at skabe fællesskaber for private og erhvervslivet. For Lunar handler padel om fællesskabet, tilgængelighed og relationer, forklarer Kathrine Mogensen.

Lunar har i dag mere end 40.000 erhvervskunder i Norden, mens hver tredje nystartede virksomhed i Danmark vælger Lunar som bank.

Blandt dem er padel en populær sport, der skaber et fællesskab og bygger netværk blandt virksomhedsejerne og medarbejderne. Dette kan Lunar Business VIP-lounge understøtte.

– Fællesskabet er en af de vigtigste ting for Lunar ved padel. I VIP-loungen kan man se frem til en særlig oplevelse omkring Senior DM, hvor erhvervsfolk og padelentusiaster mødes i et uformelt og imødekommende rum. VIP-loungen er tænkt som en connection-lounge, hvor man både kan nyde stemningen og skabe nye relationer, lyder det fra Kathrine Mogensen.

Vind billetter til finaledagen

I samarbejde med Dansk Padel Forbunds hovedpartner, Lunar, kan vi nu tilbyde en fantastisk VIP-oplevelse på finaledagen under Senior DM 2026 søndag den 26. april i Vejle Padelcenter.

Præmien består af 2×2 billetter til Lunar Business VIP-loungen, hvorfra du har den bedste udsigt over centrecourt, ligesom der er lækker forplejning og fri drikkevarer i løbet af dagen.

Når I ankommer, vil I derudover få en goodiebag med merchandise og andre lækkerier, som vil fuldføre VIP-oplevelsen. For at sikre dig billetter til Lunar Business VIP-loungen, skal du:

  1. Følge Dansk Padel Forbund og Lunar (@lunar) på Instagram.
  2. Like vores giveaway-opslag og skrive, hvad du glæder dig mest til.
  3. Fortæl også gerne, hvem du vil dele oplevelsen med (ikke et krav).

Konkurrencen slutter torsdag den 23. april 2026 klokken 20.00. Herefter trækker vi to vindere via en lodtrækning, som vil blive kontaktet direkte via Instagram af Dansk Padel Forbund.

Husk også, du stadig kan købe billetter til Lunar Business VIP-loungen på vores hjemmeside.

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden