ZigaForm version 7.6.4

TEAM HEAD på evig jagt efter morgendagens danske padelstjerner

Kan man finde talentfulde padelspillere tidligt, støtte deres udvikling og følge dem hele vejen fra ungdomsspiller til en international karriere?

Det er tanken bag TEAM HEAD, der er HEAD’s globale talent- og sponsorprogram inden for padel og tennis.

Programmet findes i en hel del lande, men en vigtig del af TEAM HEAD er, at talentarbejdet foregår lokalt.

– I Danmark betyder det, at vi følger padelmiljøet og udvælger unge spillere, vi mener, har potentialet til at udvikle sig sportsligt og som gode repræsentanter for HEAD. Det handler ikke nødvendigvis om at finde de spillere, der er de største profiler i dag. Det handler i lige så høj grad om at finde dem, der kan blive det, udtaler Claus Ketterle, direktør i HEAD Danmark.

Yngste verdensetter

Hvis man skal forklare, hvad ambitionen bag TEAM HEAD er, kan man se til verdenseliten i padel.

Verdensranglistens nummer et, Arturo Coello, blev en del af TEAM HEAD allerede som blot 13-årig.

På det tidspunkt var han naturligvis langt fra den superstjerne, som vi alle kender i dag. HEAD så potentialet tidligt og begyndte samarbejdet, mens Coello stadig var et ungt talent.

Coello nåede helt til toppen af verdensranglisten, og blev den yngste mandlige verdensetter i padelhistorien. Sammen med Agustín Tapia har han sidenhen været en af de absolut mest dominerende spillere på den internationale padelscene.

I dag er Arturo Coello en af HEAD’s allerstørste internationale profiler, og han har blandt andet sin egen COELLO-serie af bat, som er udviklet i samarbejde mellem HEAD og Arturo Coello selv.

Udvalgte spillere hos TEAM HEAD Danmark

Marius Damgaard
Ella Vestergaard
Filikka Skalkam
Madeleine Dehn-Christoffersen
Malthe Frandsen
Viktor Bassett Jørgensen
Jonas Kold Rasmussen 
Aksel Grosen
Emil Thomsen
Sofus Enrum

Kilde: HEAD Danmark

Relation kan udvikle sig

TEAM HEAD fungerer i høj grad som den første del af en længere talentrejse for padelspillere.

De enkelte HEAD-organisationer rundt omkring i verden har mulighed for at identificere og støtte de padeltalenter, som de finder i deres lokale lande.

Det er vigtigt, fordi det er HEAD Danmark, der kender det danske padelmiljø, og som møder spillere, trænere og klubber, og dermed kan følge udviklingen hos de unge talenter tæt.

Når en spiller udvikler sig fra at være et nationalt talent til at konkurrere på internationalt niveau, kan relationen til HEAD udvikle sig sammen med spilleren.

Og for de allerbedste spillere kan næste skridt være en international kontrakt direkte med HEAD.

Mere end gratis udstyr

Et samarbejde med TEAM HEAD handler selvfølgelig om udstyr. For unge padelspillere, der træner og konkurrerer meget, kan adgang til det rigtige udstyr have en pæn stor betydning.

Men idéen med TEAM HEAD er større end blot at få et bat og sætte et HEAD-logo på trøjen. Spilleren bliver en del af HEAD-familien, og får et internationalt setup af spillere og trænere.

– Når vi vælger en ung spiller til TEAM HEAD, er det derfor også et udtryk for, at vi tror på spillerens udvikling, og at vi gerne vil være med på deres rejse, lyder det fra Claus Ketterle.

Der er selvfølgelig også en langsigtet drøm med TEAM HEAD.

At en af de unge spillere, som HEAD Danmark i dag møder til danske ungdomsturneringer og støtter gennem TEAM HEAD, en dag vil tage skridtet videre ud på den internationale scene.

Måske endda hele vejen til toppen.

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden