ZigaForm version 7.6.4

Stor efterspørgsel på overdækkede løsninger fra foreninger i hele landet

Selvom der stadig er længe til juleaften, så ved Daniel Bergman godt, hvad han ønsker sig. Han er til daglig formand i Gandrup Tennis og Padel, som i dag har to udendørs padelbaner.

I vintersæsonen var foreningen nødt til at lukke deres baner i flere uger, ligesom man også har aflyst træninger og finalen i den årlige padelturnering på grund af store vandmængder.

Derfor drømmer man nu om i foreningen at få overdækket den ene af deres padelbaner.

– Ståloverdækningen ser rigtig god ud. Det er den løsning, som vi er blevet enige om. Den kommer til at holde i mange år, og det bliver nærmest en hal med stål over det hele, og akustikken vil også blive bedre med hensyn til vores naboer, forklarer han.

Over 100 henvendelser

I Dansk Haludvikling får man hver uge nye henvendelser om de overdækkede løsninger.

De kommer typisk fra foreninger, som har erfaret, at medlemmerne ikke kan spille halvdelen af året. I løbet af de seneste fire måneder har Dansk Haludvikling fået mere end 100 henvendelser.

– Der er en kæmpestor interesse efter vores løsninger. Det virker som om, at foreningerne har fået støtte til at opføre padelbaner for tre til fem år siden, og nu er det så på tide at søge om støtte til at få dem overdækket, siger Anna Hoskuldsson, medejer af Dansk Haludvikling.

I Gandrup Tennis og Padel har man fået hele 127 nye medlemmer, siden padelbanerne blev opført. Ifølge formanden kunne tallet sagtens blive fordoblet med en overdækning af banen.

– Vi kunne sagtens lave nogle flere aktiviteter i efterårssæsonen og i det tidlige forår. Men vi er udfordret af vandmængderne, og det kommer der nok kun mere i fremtiden. På de mange regnvejrsdage står banerne bare tomme, og sandet bliver skyllet væk. Derudover er der også nogle af vores medlemmer, som kun vil spille indendørs padel, lyder det fra Daniel Bergman.

Den nuværende situation i Gandrup Tennis og Padel er et helt klassisk eksempel, fortæller Anna Hoskuldsson. Det er nemlig i høj grad landets padelforeninger, som henvender sig.

– Typisk ønsker de at finde ud af, hvad der skal til for at bygge en overdækning, hvor lang tidshorisonten, hvilke typer der findes, og hvad det koster, fortæller hun og fortsætter:

– Der er gået lidt stilstand i at bygge baner, og nu er interessen nærmere kommet efter at lave overdækninger af sine baner for at forlænge sæsonen, uddyber Anna Hoskuldsson.

Sammenligninger af overdækninger

FunktionOverdækning med presenningStåloverdækning
Holdbarhed10–15 år (dug, kan udskiftes)30–50+ år (varmgalvaniseret konstruktion)
Beskyttelse mod vejrRegn, sne og solFuld vejrbeskyttelse
VentilationNaturlig ventilation via åbne siderKan leveres med åbne eller lukkede sider
Installationstid2–3 ugerCa. 3–4 uger
VedligeholdelseMinimalVedligeholdelsesfri
ÆstetikLet og fleksibel konstruktionSolid, moderne og permanent
PrisniveauLavere investeringHøjere investering – lang levetid

Læs meget mere om overdækningsløsningerne og tag kontakt til Dansk Haludvikling lige her.

365 dages spil om året

Dansk Haludvikling har to forskellige overdækkede løsninger, som man tilbyder kunderne.

Den ene løsning er en ståloverdækning, som er vedligeholdelsesfri, beskytter fuldt ud mod al slags vejr og holder i rigtig mange årtier.

Den anden løsning er en overdækning med presenning, som beskytter mod regn, sne og sol. Den har også en lang levetid, og den store fordel er, at presenningsdugen kan udskiftes efter behov, uden at man skal udskifte hele konstruktionen.

– Stål er vedligeholdelsesfrit, hvorimod presenningsløsningen er god for dem, som ikke kan skaffe pengene til den dyreste løsning. Der kan være stor forskel på prisen i forhold til, om banerne ligger side om side, og hvis adgangsforholdene er gode, siger Anna Hoskuldsson.

I Gandrup Tennis og Padel har man kontaktet Dansk Haludvikling for at få hjælp til at finde den mest optimale løsning, så man forhåbentligt står med en overdækning om et års tid.

– Dialogen har været fin. De er flinke mennesker. Vi skal bare sige, hvad vi har brug for, så finder de en løsning, og vi får fremlagt alle tænkelige scenarier, fortæller Daniel Bergman.

Kigger man på Dansk Haludviklings beregninger er det ikke urealistisk, at minimum 20 procent af de udendørs padelbaner i Danmark skal have en overdækning i fremtiden.

– Vi leverer komplette projekter fra byggeansøgning til statiske beregninger. Vi tager os af hele processen fra A til Z, så kunden ikke selv skal bekymre sig om noget. Derudover har vi over 25 års erfaring med at bygge overdækninger til sportsanlæg i Danmark og i udlandet, siger Anna Hoskuldsson.

Tilbage i den nordjyske forening går arbejdet nu i gang med at søge fonde til investeringen i overdækningen, inden der skal nedsættes en byggegruppe og selve arbejdet kan gå i gang.

– Med en overdækning kan vi spille padel 365 dage om året, og vi får flere medlemmer. Det er en rigtig god løsning, som passer rigtig godt til os som forening, slutter Daniel Bergman.

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden