Vi er mange, der dyrker padel, og begejstringen kan både ses og mærkes ude på de danske padelbaner. En af de mest almindelige skader er padelalbuen, som kort og godt er en overbelastningsskade.
– Smerten sidder på ydersiden af albuen, og du kan især mærke det, når du slår med baghånden, siger Kim Lykke, der er fysioterapeut for nogle af landets bedste padelspillere og for herrelandsholdet i tennis, og fortsætter:
– Det er også almindeligt, at din arm bliver øm og svær at strække ud. Det er i det hele taget en skade, der er irriterende, når du mest af alt bare har lyst til at spille padel, lyder det fra fysioterapeuten.
Ifølge Kim Lykke er der særligt tre årsager, som er medvirkende til, at man udvikler ”padelalbue”. Heldigvis er de relativt nemme at rette op på, så du kan forebygge langvarige skader.
Dansk Padel Forbund og Købstædernes Forsikring
Købstædernes Forsikring er samarbejdspartner med Dansk Padel Forbund.
Når du som medlem af Dansk Padel Forbund køber dine forsikringer hos Købstædernes Forsikring, går en del af pengene til at gøre padel mere tilgængeligt for børn og unge.
En anden mærkesag, vi har, er at sætte tid af til vores kunder. For når vi forstår dine behov, kan vi bedre sammensætte en løsning, der som regel er både bedre og billigere end den, du har i dag.
Få et opkald fra en af vores rådgivere, når det passer dig.
Kilde: Købstædernes Forsikring.
1. årsag: Brug af forkert greb
– Forhåndsgreb til baghåndsslag er en klassiker. Desværre stresser det uhensigtsmæssige greb din muskulatur på ydersiden af albuen, og det er medvirkende til, at får du ondt, udtaler Kim Lykke.
Kims råd: Øv dig i at rotere battet, som elitespillere gør, og derved skifte til det mere hensigtsmæssige baghåndsgreb. Du kan på den korte bane også bruge to hænder i baghåndsgrebet, og derved aflaste albuen. Ellers vil mit råd være at kontakte en træner, der kan hjælpe dig med at finde det mest hensigtsmæssige greb.
2. årsag: Lidt for meget padel
– Mange bliver grebet af padel og spiller fire til fem gange om ugen. Men når vi runder fyrreårsalderen, bliver vores senevæv mere skrøbeligt. Derfor bliver armen hurtigere overbelastet. og har behov for mere restitution, siger Kim Lykke.
Kims råd: Skær ned på mængden af timer på banen, spil maksimalt to gange ugentligt, og suppler spillet på banen med specifik styrketræning af din albue.
3. årsag: Et tungt padelbat
– Mange spiller med et tungt bat (365-375 gram), hvor tyngden ligger i battets hoved, for så kan du slå ekstra hårdt. Det er fint, hvis du er elitespiller, men hvis du er motionist, kan det overbelaste din albue, advarer fysioterapeuten.
Kims råd: Vælg et lettere bat (gerne omkring 340 gram), hvor størstedelen af vægten ligger i grebet. Sørg også for, at grebets størrelse passer til din hånd. Vælger du et for stort eller lille greb, bruger du for mange kræfter på at holde fast på battet.
Du kan læse mere om samarbejdet mellem Købstædernes Forsikring og Dansk Padel Forbund lige her.