ZigaForm version 7.6.4

Sommerserie: ”Det kræver mange timer at få det hele struktureret”

I Dansk Padel Forbunds sommerserie 2025 har vi spurgt flere af vores medlemscentre ind til deres bedste råd til at lave fede aktiviteter, få fyldt timerne ud hele dagen og ikke mindst at skabe en god forretning.

Vi håber, at I har lyst til at læse med i sommerserien og måske endda selv at lade jer inspirere af svarene.

Viborg Padel – Centerleder, Mikkel Thomsen

Hvordan lyder opskriften på en god forretning i jeres center?

– Vi har arrangementer hver eneste aften i hverdagene, hvor vi har mere end 30 til 40 spillere igennem i centret. Vi har også 36 hold med i Lunar Ligaerne, og vi har personlige træninger samt tematræninger. Vi har også ranglister for diverse niveauer mandag, tirsdag og onsdag.

– I hverdagene har vi seniorpadel med over 30 spillere hver gang, og vi har skoler inde flere gange om ugen, hvor de har en fast timepris, hvilket har været en kæmpe succes for alle.

Hvor strategisk arbejder I? Har I en toårsplan for eksempel?

– Vi arbejder typisk et år frem i tiden. Fra starten af året har vi haft fokuspunkter, men er undervejs med et større projekt samt Viborg Padel College, som vi forventer meget af.

– Det kræver et ihærdigt arbejde og mange timer at få det hele struktureret. Når først strukturen er der, og folk ved, hvilke dage de kan spille hvad, er det nemmere. Det kræver også mange gode kollegaer, så man ikke står med alle opgaverne alene som centerleder.

Hvilke konkrete padelaktiviteter har I haft succes med?

–  Ranglistedage, kvindeamericano, begynderamericano, tematræninger, seniorpadel og interne turneringer.

– Også DPF-turneringer, hvor man kan få en rigtig god forretning, hvis man kan finde de rigtige sponsorer.

Hvad ønsker I som padelcenter selv at knække koden til?

– Vi ønsker at finde ud af, hvordan vi kan få mere ungdomspadel i centret, ligesom vi også gerne vil knække koden til hele foreningsdelen.

– Vores bedste råd til andre aktører er at fokusere på det lavere niveau fra 1.0 til 3.0, som vi selv gør.

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden