Kender du til følgende eksempel? Padelsæsonen er gået i gang, opgaverne hober sig op i jeres padelforening, og det er de samme få personer, der siger ja til det hele. Igen og igen.
15 danske idrætsforeninger har nu brugt et halvt år på at eksperimentere med frivillighed.
Eksperimentet er lavet sammen med Danmarks Idrætsforbund og Aktionsuniversitetet, og målet har været at kortlægge udfordringerne ved frivillighed samt prøve forskellige løsninger af i praksis.
Her følger konklusionerne sammen med de bedste råd fra padelforbundet til at få frivillige.
1. Beskriv opgaven, så alle ved præcis, hvad de siger ja til
Virup IF i Hjortshøj voksede fra 300 til 1.400 medlemmer på fem år. Fantastisk. Men frivilligheden fulgte ikke med, og bestyrelsen opdagede hvorfor: Folk ville gerne hjælpe, men det var svært at gennemskue, hvad et ”ja” forpligtede dem til. Var det to timer eller ti år?
Så klubben fandt en metode, hvor hver eneste frivilligopgave beskrives helt konkret: Hvad opgaven er, hvor lang tid den tager, og hvornår den er slut.
Resultatet: 155 borgere i byen har taget en frivilligopgave. Ved byens sensommerfest tog 33 procent flere en tjans end året før.
→ Prøv det selv: Vælg én opgave, der altid mangler hænder. Skriv tre linjer: Hvad den går ud på, hvor lang tid den tager, og hvornår den slutter. Meld så opgaven ud og se, hvad der sker.
2. Spørg, hvad folk brænder for, og ikke kun hvad I mangler
De fleste klubber rekrutterer med en opgaveliste i hånden: “Vi mangler en til kiosken.” Foreningen Jersie HK vendte det om. Da klubben ville have de unge tættere på, spurgte de ikke “vil I hjælpe?”. De bad de unge vise med billeder, hvad klubben skulle være for dem. Og så byggede de engagementet på det, som de unge faktisk kom med: Deres ressourcer.
Resultatet: Unge, der ikke bare tager en tjans, men er med til at forme klubbens kultur.
→ Prøv det selv: Næste gang du vil spørge nogen om hjælp, så start med et andet spørgsmål: “Hvad er det bedste ved klubben eller hvad savner du i klubben?” Og byg opgaven derfra.
3. Invitér forældrene med ind i træningen
Skanderborg Håndbold ville have flere forældre til at hjælpe. Du kender helt sikkert mønstret, og du ved, hvordan det plejer at gå: En seddel, en forældremail, tavshed.
Klubben gjorde noget andet. I stedet for at spørge fra sidelinjen, inviterede de forældrene med ind i første del af træningen på forældrenes præmisser – uden krav om at binde sig til noget. Hallen skulle ikke være et sted, hvor man bare afleverede sit barn.
Resultatet: Fællesskab på tværs af forældre, spillere og trænere, og frivillighed er i højere grad blevet noget, som hele familien er en del af.
→ Prøv det selv: Invitér forældrene med til den første del af træningen en som deltagere.
4. Gør det usynlige arbejde synligt – og fejr det
Træneren får klapsalver. Formanden holder talen til afslutningsfesten. Men dem, der koordinerede kørslen, ringede til sponsoren og slæbte borde til den lokale turnering? Dem ser ingen. Og usynligt arbejde uden anerkendelse er den hurtigste vej til at miste frivillige.
Kolding KFUM, en forening med 11 afdelinger, satte skærme op, hvor hverdagens glimt fra alle hjørner af foreningen ruller forbi: Kampe, køkkentjanser, kærlige detaljer. Pludselig kunne alle se det arbejde, der før var usynligt. I foreningen Greve HK kårer de ugens gode gerning. Og i Jersie HK lyder læringen kort og godt: Find de små sejre, og fejr dem.
Resultatet: Skjult arbejde bliver synligt, og folk, der bliver set, har ofte lyst til at blive ved.
→ Prøv det selv: Find dem, hvis arbejde ingen ser, og find en måde at anerkende dem på.
5. Husk også at hygge jer sammen i foreningen
Dansk Padel Forbunds udviklingskonsulent, Lasse Todberg, har stiftet et hav af foreninger.
Ifølge Lasse Todberg er de ovenstående råd meget brugbare for de danske padelforeninger. Han har dog selv et råd, han plejer at give videre til alle de foreninger, som han mødes med.
– HUSK HYGGEN, lyder det korte, men bestemte budskab fra udviklingskonsulenten.
Som frivillig tager man sig tid til at lave administrative opgaver eller fysiske opgaver på gulvet for at gøre en forskel, for at glæde andre mennesker eller for at skabe glæde og fællesskab.
– Her er det vigtigt, at man husker hyggen og sørger for, at møderne for eksempel er koblet op på en kamp før eller efter mødet. Man kan også tage i sommerhus, holde julefrokost eller gøre noget ekstra ud af sit bestyrelsesmøde én gang om året, siger Lasse Todberg og fortsætter:
– Det er også okay at anerkende de frivilliges arbejde med goder som for eksempel gratis klubtøj, gratis spillerkontingent eller et mindre honorar som tak for indsatsen, slutter han.
