ZigaForm version 7.6.4

Åbent webinar om Lunar Ligaerne – efterår 2025

Efterårssæsonen 2025 i Lunar Ligaerne står for døren, og derfor inviterer Dansk Padel Forbund nu til et åbent webinar for spillere, kaptajner, klubber, centre og andre interesserede.

Webinaret bliver afholdt tirsdag den 19. august 2025 klokken 19.30 til 20.30.
Du tilmelder dig webinaret her

Blandt emnerne på webinaret er datolinjen for Lunar Ligaerne i den kommende sæson, ligesom regelændringer vil blive gennemgået.

– Vi holder webinaret, så man bliver klædt på til at være kaptajn og admin, og så man kan få svar på de spørgsmål, man måtte have, inden sæsonen starter. Man kan forvente at blive klogere på strukturen og at få forklaret de mest gængse regler, siger Henrik Vestergaard, ansvarlig for Lunar Ligaerne hos Dansk Padel Forbund.

Du kan se eller gense webinaret om Lunar Ligaerne – efterår 2025 lige her.

Vigtig information

Der er mange forskellige ting, som er gode at have styr på, inden Lunar Ligaerne starter senere på måneden.

Særligt er det vigtigt at kende til de nye regler forud for sæsonen, ligesom det også er afgørende at være opmærksom på de forskellige deadlines, tvister og matchprotokol.

– Det er vigtigt at være med til at fortælle ude i padelmiljøet, hvordan reglerne er skruet sammen, så alle er trygge ved det. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man tilmelder sig webinaret, så du bliver klædt på til sæsonen i Lunar Ligaerne, som vi ser ekstremt meget frem til går i gang, slutter Henrik Vestergård.

Efter præsentationen vil det være muligt for alle at stille eventuelle spørgsmål i slutningen af webinaret

Det er Henrik Vestergaard, som bliver torvholder på webinaret, hvor han også vil besvare spørgsmål.

Tag kontakt

Henrik Elmkjær Vestergaard

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden