ZigaForm version 7.6.4

Veteranlandsholdet til FEPA EM er udtaget

Veteranlandsholdet til FEPA Veteran EM i Liege d. 16.-21. oktober er udtaget.

De gode takter fra FIP’s EM i Alicante, skal følges op med endnu en slutrunde – denne gang i Liege.

Ca. 700km fra den dansk/tyske grænse, skal de danske veteraner ned og bringe endnu mere læring i padel-rygsækken. Læringen denne gang, går for kvinderne ud på, at skulle ned og forsvare den flotte sølvmedalje fra det seneste EM i FEPA i Portugal i 2021. Herrerne skal forsøge at følge op på de flotte takter de udviste til FIP’s EM i Alicante, med placeringer i den bedste halvdel.

Til slutrunden, afvikles der både hold- og individuelle mesterskaber. En holdkamp består hos kvinderne af 3 doubler, hvor der dystes mod andre lande i alderskategorierne 40+, 45+ og 50+. Hos herrerne, består en landskamp af 5 doubler; 35+, 40+, 45+, 50+ og 55+.

Holdene udgøres af følgende spillere, der er udtaget af de to landstrænere Albert Bolós Company for kvinderne og Alex Laugesen for herrerne.

KvinderHerrer
35+Lasse Nørdam
Alex Laugesen
40+Marie-Louise FrølichOle Frølich-Jensen
Jesper Hougaard
45+Betina Pedersen
Gitte Menzel
Majken Vange
Mette Schjoldager
Kim Poulsen
Claus Rasmussen
50+Belinda Elkjær
Janne Theilgaard
Dorte Kayser
Jan Paulsen
Carsten Gildum
55+Jan Bitterhoff
Steen Halbye

Der livestreames desværre først officielt fra finaledagen lørdag d. 21. oktober, men måske vi selv tryller en stream frem, så der kan følges med. Vi satser selvfølgelig på, at lave updates og sende en status ud via de sociale medier, så de der har lyst, kan følge med i resultaterne.

Vi glæder os til at repræsentere de danske farver.

/ Veteranlandsholdet

Tag kontakt

Alex Laugesen

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden