Lunar Ligaen – Verdens største padelliga for hold!

Lunar Ligaen 4P – Forår 2025

Webinar vedr. forårssæsonen 2025 foregår onsdag d. 22. januar kl. 19.30 – tilmelding her

Tilmeldingen åbner d. 6. december 2024 kl. 10:00.
Deadline for tilmelding er d. 14. januar 2025 kl. 23:55.

Vigtige datoer:

Lunar Ligaen 4P – Efterår 2025

Tilmelding åbner d. 10. juni 2025.
Deadline for tilmelding er d. 1. august 2025.
Øvrig information tilføjes snarest muligt.

Lunar Ligaen 4P – generel information

Du kan se hvordan du tilmelder et nyt hold her og et eksisterende hold her.

Lunar Ligaen 4P er en landsdækkende turnering for hold. Lunar Ligaen 4P er kun for piger (4P = for piger) i alle aldre.
Ligaen er opdelt i en divisionsstruktur for hver region i Danmark.

Dansk Padel Forbund ser Liga-strukturen som en bærende del af den sportslige og sociale udvikling af dansk padel.

Lunar Ligaen 4P afvikles halvårligt med en forårs- og efterårssæson. Ved sæsonafslutning kåres en vinder der får overrakt pokaler efter den afsluttende runde. Perioden vil typisk være:

  • Forårssæson: Februar – Juni
  • Efterårssæson: August – December

Har du spørgsmål til Lunar Ligaen er du velkommen til at kontakte turneringsudvalget på liga@danskpadelforbund.dk

Lunar Ligaen 4P – holdkampene

Et hold i Lunar Ligaen 4P består af minimum 4 damespillere. Vi anbefaler dog min. 6 spillere, så holdet ikke er alt for sårbart overfor skader, sygdom og andre afbud.
En holdkamp består af 2×2 kampe (+ en evt. 5. kamp) mod et af de andre hold fra samme division. Holdsammensætningen skal ændres efter de første 2 kampe, således at de næste 2 kampe ikke er identiske med de første 2.

Lunar Ligaen 4P er begrænset til pige- og damespillere.

Afhængig af antal tilmeldte hold vil holdene blive inddelt efter region, og dernæst i et antal divisioner. Det vil være dit holds samlede styrke der afgør hvilken division jeres hold spiller i. På den måde omfavner Lunar Ligaen 4P både motionister, talenter og elitespillere.

Læs de detaljerede regler for Lunar Ligaen 4P her.