Hyldest til ildsjæle

Med Arla Protein Frivillighedsprisen ønsker vi at hylde de ildsjæle, der gør en helt særlig indsats for dansk padel. Prisen på 15.000 kroner tildeles én frivillig eller en gruppe frivillige, som med engagement, ansvar og fællesskabsånd bidrager til at udvikle sporten. Præmien går til den forening, hvor den frivillige er aktiv.

Fokus på frivillighed

I Dansk Padel Forbund vil vi gerne sætte fokus på de frivillige kræfter, som hver dag løfter sporten i hele landet. Det kan være de frivillige, der får vores største events til at fungere – men også træneren eller forælderen i foreningen, som engagerer sig i træning, foreningsarbejde eller andre vigtige opgaver. Uanset rollen er de frivillige rygraden i dansk padel, og uden dem kunne sporten slet ikke udvikle sig og vokse.

Arla Protein har i forvejen navnerettighederne til Arla Protein ForeningsLigaen, og har generelt et ønske om at støtte foreningsudviklingen i dansk padel. Derfor er Arla Protein også en aktiv partner i Arla Protein Frivillighedsprisen, hvor fællesskab, engagement og frivillighed er i centrum. Læs mere om Arla Protein.

Sådan kåres vinderen

Dansk Padel Forbund nedsætter en jury, som udvælger de nominerede til Arla Protein Frivillighedsprisen.

Juryen lægger vægt på, at de indstillede til prisen skal være nogen, som har løftet sporten i sit område, nogen, som er samlende, motiveret og engageret – og nogen, der gør foreningen til et rart sted for alle.

Formularen er åben fra den 25. maj til og med den 14. juni, hvorefter juryen udvælger i alt tre nominerede. Efterfølgende kan Dansk Padel Forbunds besøgende på vores hjemmeside også stemme på de nominerede.

De tre nominerede bliver offentliggjort en efter en – i uge 28, uge 29 og uge 30. Vinderen af Arla Protein Frivillighedsprisen bliver kåret i uge 34 med et besøg af Dansk Padel Forbund, hvor præmien overrækkes.

Vigtig information

Det er kun frivillige fra medlemsforeninger i Dansk Padel Forbund, der kan vinde Arla Protein Frivillighedsprisen. Alle kan indstille en person eller en gruppe frivillige til Frivillighedsprisen.

Dansk Padel Forbund og Arla Protein gør desuden opmærksom på, at vi har lov til at bruge billeder og interviews fra Arla Protein Frivillighedsprisen til generel markedsføring på vores individuelle platforme.

Formular til Arla Protein Frivillighedsprisen

1. Dine kontaktoplysninger
@
2. Indstilling
@

Foreningen skal være medlem af Dansk Padel Forbund.

Begrund hvorfor foreningen er indstillet til foreningsprisen.

3. Billeder
Vælg billede Ændr Slet
Filen må maks. være 10mb. 
Vælg billede Ændr Slet
Filen må maks. være 10mb.
4. Accepter betingelserne