ZigaForm version 7.6.1

Efterårssæsonen 2025 – tilmeld jer nu

Verdens største holdturnering i padel!

Lunar Ligaen – Efterår 2025

Lunar Ligaen 4P – Efterår 2025

Deadline for tilmelding er d. 1. august 2025 kl. 23:55.

Webinar vedr. eftersæsonen 2025 afholdes torsdag d. 14. august kl. 19.30.

Vigtige datoer:

  • 10. juni – Tilmelding til Lunar Ligaerne efterår 2025 åbner. (OBS! Ingen early bird pris)
  • 1. august – Deadline for tilmelding af hold
  • 8. august – Rækker og divisioner offentliggøres
  • 20. august – Deadline for indskrivning af spillere på divisionsholdenes interne rangliste
  • 22. august – Lunar Ligaerne efterår 2025 starter
  • 22. august – Sidste frist for indskrivning af hjemmekampe i Rankedin
  • 29. august – Sidste frist for af flytte/rykke udekampe
  • 23. november – Sidste spilledag i Lunar Ligaernes grundspil
  • 13. december – Playoff-kampe til Elitedivision & 1. division afvikles
  • 20. december – Finale i Lunar Ligaerne (lokation endnu ukendt)

Lunar Ligaerne – Generel information

Gentilmeld eksisterende hold
Sådan tilmeldes et eksisterende hold – klik her.

Tilmeld helt nyt hold
Sådan tilmeldes et nyt hold – klik her

Lunar Ligaerne er en landsdækkende turnering for hold. Lunar Ligaerne er åben for alle på tværs af køn og alder.

Dansk Padel Forbund ser ligastrukturen som en bærende del af den sportslige og sociale udvikling af dansk padel.

Lunar Ligaerne afvikles halvårligt med en forårs- og efterårssæson. Ved sæsonafslutning kåres en vinder, der får overrakt pokaler efter den afsluttende runde. Perioden vil typisk være:

  • Forårssæson: Februar – juni
  • Efterårssæson: August – december


Priser:

  • DPF medlemspris pr. hold kr. 1.150
  • Ikke medlemspris pr. hold kr. 1.350

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores turneringsansvarlige på liga@danskpadelforbund.dk

Lunar Ligaerne – holdkampene

Et hold i Lunar Ligaen består af min. 6 spillere. Vi anbefaler dog min. 8 spillere, så holdet ikke er alt for sårbart over for skader, sygdom og andre afbud.
En holdkamp består af 2 x 3 kampe (+ evt. 7. kamp) mod et af de andre hold fra samme division. Holdsammensætningen skal ændres efter de første 3 kampe, således at de 3 næste kampe ikke er identiske med de første 3.

Der er ingen begrænsninger for, hvordan et hold i Lunar Ligaerne kan sammensættes. Det kan være et familiehold, et firmahold, gamle soldaterkammerater, et rent kvindehold, et rent herrehold eller et mixhold. Unge kan spille på hold med veteraner. Det vil være placeringen i den foregående sæson, der afgør, hvilken division jeres hold spiller i. På den måde omfavner Lunar Ligaerne både motionister, talenter og elitespillere.

Læs de detaljerede regler for Lunar Ligaerne her.

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden