Den 13. til 15. marts 2026 de danske landshold for første gang i aktion på hjemmebane, når Sverige, Norge og Finland kommer på besøg for at deltage i Arla Protein Nordiske Mesterskaber 2026. Her stiller de nordiske lande op med både deres juniorlandshold, seniorlandshold og veteranlandshold
Til mesterskaberne består en landskamp af tre individuelle kampe. Juniorerne spiller i aldersgrupperne U14, U16 og U18, mens veteranerne deltager i aldersgrupperne +45, +50 og +55 år.
Se kampprogrammet for de danske landshold herunder.

Arla Protein Nordiske Mesterskaber 2026 bliver spillet i Vejle Padelcenter. I 2025 blev turneringen afholdt i Norge, inden turen i 2027 går til Sverige og Finland i 2028.
– Arla Protein Nordiske Mesterskaber 2026 bliver pÃ¥ alle mÃ¥der en historisk begivenhed for dansk padel. Vi glæder os meget til at se de dygtigste spillere i Norden dyste i Danmark, og jeg ved, at landsholdene drømmer om at levere et flot resultat pÃ¥ hjemmebane i de fantastiske rammer i Vejle Padelcenter, fortæller Kristoffer Jørgensen, direktør i Dansk Padel Forbund.
Kom med til festen
Det er gratis at overvære Arla Protein Nordiske Mesterskaber 2026, men vi tilbyder også en anden mulighed.
For kun 495 kroner kan du købe dig adgang til VIP-loungen i Vejle Padelcenter, hvorfra du får adgang til de bedste pladser i hele centret, forplejning i løbet af dagen, oplæg og en afslappet atmosfære med netværk.
Køb billetter til VIP-loungen under Arla Protein Nordiske Mesterskaber 2026 lige her. Der er billetter til fredag, lørdag og søndag. Du kan se programmet herunder.

Arla Protein bliver hovedpartner
Når Arla Protein Nordiske Mesterskaber 2026 skal afvikles i et forhåbentlig propfyldt Vejle Padelcenter i marts, bliver det med Arla Protein i ryggen som hovedpartner til turneringen.
– Vi ser enormt meget frem til Arla Protein Nordiske Mesterskaber 2026. Vi vil selv være til stede i Vejle Padelcenter med smagsprøver til tilskuerne, og mon ikke vi ogsÃ¥ finder pÃ¥ endnu flere spændende ting i løbet af weekenden, som man kan glæde sig til, siger Katrine Hasselström, Brand Manager for Arla Protein.
Vi glæder os til landsholdsfesten, og vi håber, du enten vil kigge forbi eller følge med på Padel-TV.



