80.000 kroner til foreningskassen.
Sådan lyder hovedpræmien til vinderen af GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026.
Siden den 9. oktober har alle – både medlemmer, tidligere medlemmer, forældre, bedsteforældre, bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere – kunnet indstille deres forening til den prestigefyldte pris.
Det kræver blot, at man udfylder indstillingsformularen og kommer med en begrundelse på prisens hjemmeside dif.dk/arets-idraetsforening senest den 28. oktober klokken 12.00.
Alle indstillingerne kan løbende ses og læses på et interaktivt danmarkskort på hjemmesiden.
Hvorfor deltage?
- Vinderen kåres ved DR’s Sport 2026-show i Jyske Bank Boxen den 9. januar 2027.
- Førstepræmien er på 80.000 kroner. To finalister modtager hver 10.000 kroner.
- I får synlighed, stolthed og anerkendelse for jeres indsats, når I bliver indstillet.
- En indstilling er oplagt for at fejre jeres frivillige og det fællesskab, som I skaber.
Tidslinje: Årets Idrætsforening 2026
9. oktober: Der åbnes for indstillinger.
28. oktober kl. 12.00: Der lukkes for indstillinger.
29. oktober -19. november: Jury voterer og udvælger tre finalister.
20. november: De tre finalister offentliggøres, og afstemningen igangsættes.
2. december: Afstemningen afsluttes.
9. januar: Vinderen afsløres i forbindelse med det store DR Sport 2026-show.



