Ordinær generalforsamling 2025
Dansk Padel Forbund indkalder hermed vores medlemsforeninger, medlemscentre og 2 repræsentanter for enkeltperson-medlemmerne til ordinær generalforsamling i Dansk Padel Forbund lørdag den 12. april 2025 klokken 13 – 15. Generalforsamlingen afholdes i mødelokalet “Lars Christiansen”, i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.
Der kan, jvf. vedtægter, kun deltages ved fysisk fremmøde. Alle medlemsrepræsentanter har taleret. Det er dog kun foreningsrepræsentanter, og de 2 repræsentanter for enkeltperson-medlemmerne der har stemmeret til generalforsamlingen.
Vi vil meget gerne opfordre alle vores medlemsforeninger og medlemscentre til at deltage. Forud for generalforsamlingen er Dansk Padel Forbund vært ved et padelarrangement i Racket Club Taastrup i tidsrummet kl. 10:00 – 12:00. Der vil blive arrangeret kampspil for vores medlemmers repræsentanter og der vil selvfølgelig være rig mulighed for at få en padelsnak med ligesindende og lidt godt til ganen.
Det overordnede program ser således ud:
Kl. 10:00 – 12:00: Padelarrangement i RC Taastrup for mødeberettigede jvf. vedtægterne § 11.3
Kl. 12:00 – 13:00: Mulighed for bad og omklædning i Racket Club Taastrup, samt sandwich og drikkevarer i Idrættens Hus.
Kl. 13:00 – 15:00: Generalforsamling
Al materiale til mødet findes her. Folderen opdateres løbende frem til en uge før generalforsamlingen.
Der kan komme flere punkter på når den endelige dagsorden udsendes. Bemærk venligst, at forslag til generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest d. 29. marts 2025. Endelig dagsorden udsendes senest en uge inden generalforsamlingens afholdelse.
VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT
Du tilmelder dig vores generalforsamling og eventuelt padelarrangement senest den 7. april 2025 her.
Bemærk at deltagere til generalforsamling skal være en repræsentant for centeret eller foreningens bestyrelse jvf. vores vedtægter.
Der kan, jvf. vedtægter, kun deltages ved fysisk fremmøde. Alle medlemsrepræsentanter har taleret. Foreningsrepræsentanter, og de 2 repræsentanter for enkeltperson-medlemmerne har udover taleret også stemmeret til generalforsamlingen.
Vel mødt
Venue Info
Idrættens Hus, Brøndby Stadion, Brondby, Denmark
View on Map
