ZigaForm version 7.6.4

Ordinær generalforsamling 2023

Dansk Padel Forbund indkalder hermed vores medlemsforeninger til ordinær generalforsamling i Dansk Padel Forbund lørdag den 11. marts klokken 13 – 15. Generalforsamlingen afholdes i Idrættens Hus, Brøndby.

Der kan, jvf. vedtægter, kun deltages ved fysisk fremmøde.

Vi vil meget gerne opfordre alle vores medlemsforeninger og centre til at deltage.
Forud for generalforsamlingen er Dansk Padel Forbund vært ved et padelarrangement i PadelPadel CPH i tidsrummet kl.10-12. Der vil blive arrangeret kampspil for vores medlemmers repræsentanter og der vil selvfølgelig være rig mulighed for at få en padelsnak med ligesindende og lidt godt til ganen.

Det overordnede program ser således ud:
Kl.10-12: Padel for klubbestyrelse og centeransvarlige (afvikles i PadelPadel CPH)
Kl.12-13: Mulighed for bad og omklædning samt frokost i Caféen
Kl.13-15: Generalforsamling (afvikles i Idrættens Hus)

Vores dagsorden er, indtil videre, følgende:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Formandens beretning
  3. Forelæggelse af årsrapport (regnskab) til godkendelse
  4. Behandling af eventuelle forslag. Bestyrelsen foreslår ændringer og tilpasning af vedtægter – ændringsforslagene kan hentes vha. link på dette opslag senest 1 uge før.
  5. Budget for 2023, herunder fastsættelse af pris på kontingent og spillerlicens. Bestyrelsen foreslår uændrede priser.
  6. Valg af poster til bestyrelsen.
    • Næstformand. William Menzel genopstiller.
    • Bestyrelsesmedlem Line Larsen genopstiller.
    • Bestyrelsesmedlem René Aarup Olsen genopstiller ikke.
    • Der er yderligere en vakant plads i bestyrelsen.
  7. Valg af poster til ordensudvalget.
    • En post. Morten Østergaard genopstiller.
    • To suppleanter. Både Anders Kirkebæk Müller og Andreas Jourdan genopstiller.
  8. Valg af revisor.
  9. Eventuelt

Der kommer formentlig flere punkter på når den endelige dagsorden udsendes.
Bemærk venligst, at forslag til generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest 19. februar 2022. Endelig dagsorden udsendes senest en uge inden generalforsamlingens afholdelse.

Materiale til mødet kan hentes her senest d. 4. marts.

VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT

Både padelarrangement og generalforsamling kræver tilmelding. Tilmelding sendes til kj@danskpadelforbund.dk med angivelse af deltagere samt klub/center man repræsenterer. Dette skal ske senest mandag d. 6. marts. Bemærk at deltagere til generalforsamling skal være en repræsentant fra bestyrelsen jvf. vore vedtægter.

Du kan læse Dansk Padel Forbund vedtægter her.

Du kan se de 80 medlemsforeninger og 64 medlemscentre der aktuelt er medlem af Dansk Padel Forbund. Det er kun medlemsforeninger der har stemmeret til generalforsamlingen.

Vel mødt

En reaktion

  1. Hej. Jeg vil gerne melde mig til, som repræsentant for Rudkøbing Tennis og Padelklub. Vh Martin

Hent pdf

Tag kontakt

Kristoffer Jørgensen

Direktør

Se også:

Se flere nyheder

Søg på siden