Sportmaster Padel Series 2022 – Powered by Head

Dansk Padel Forbund har hermed den store fornøjelse at kunne præsentere programmet for Sportmaster Padel Series 2022. Serien af turneringer er målrettet den absolutte elite i dansk padel med ønsket om at samle de bedste spillere i et gennemtænkt turneringskoncept.

Turneringsudvalget har bestræbt sig på og haft et ønske om at programsætte turneringerne efter en række rammebetingelser, hvor der tages hensyn til geografisk placering, banekapacitet, loftshøjde mv. Alt sammen med henblik på at skabe de bedste rammer for afviklingen af disse turneringer. Især har vi haft et ønske om at placere turneringerne i såvel øst som vest. Dette har dog ikke, under hensyntagen til de øvrige krav til afviklingen, været muligt i dette års ansøgerfelt, men vi er yderst tilfredse med og stolte over den opbakning, som ansøgercentrene har vist med deres opbakning til konceptet. Tusind tak for det.

Sportmaster Padel Series 2022

5. marts            PadelWorld i Ikast

2. april              Padel Club i Skjern

4. juni               KIF Padel Club i Kolding

27. august        PadelBoxen i Odense

1. oktober        PadelStar i Aarhus

29. oktober      Padelcenter Middelfart

26. november PadelPadel i Odense (FINALESTÆVNE)


Kort om Sportmaster Padel Series:

Der dystes i en herre-række med deltagelse af de 10 øverst rangerede par samt to wildcards og i en dame-række med deltagelse af de seks øverst rangerede par samt to wildcards.

Der kæmpes om 1000 point til den danske rangliste under Dansk Padel Forbund og om
kontante pengepræmier. De syv Sportmaster Padel Series er sammen med DM de eneste turneringer, hvor der uddeles 1000 point til ranglisten.

Konceptet består af seks indledende turneringer, hvor der samles placerings­point.
De 12 bedst placerede par kvalificerer sig til finalestævnet, som afslutter
årets turneringsrække.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hent pdf

Se også:

Se flere nyheder