Det danske herrelandshold er klar til gruppefinalen efter en 3-0 sejr mod Kroatien lørdag.
SÃ¥dan lyder facit efter to sejre ud af to mulige til de danske herrer under EM 2025 i Madrid.
– Efter kampen sagde jeg til mine spillere, at de skulle være stolte af deres egen indsats. De har vundet seks ud af seks opgør ved en europæisk turnering, og det er flot stykke arbejde, udtaler herrelandstræner Sebas Alferez.
Stærk kroatisk modstand
Allerede i det første opgør blev det tydeligt, at de danske herrer vil få større modstand end under fredagens kamp mod San Marino.
Nils Skajaa og Emil Okkels tabte også det første sæt, inden de to DM 2025-finalister vendte kampen og vandt 4-6, 7-6, 6-4.
– Det var en lidt sjov kamp, hvor vi har lidt svært ved at finde ud af, hvordan vi skal tackle vores modstandere, fordi de spiller lidt uortodoks. Vi prøver dog at holde fokus pÃ¥ vores eget spil sÃ¥ meget som muligt, og det er ogsÃ¥ en kunst at vinde sÃ¥dan nogle kampe her, som vi snakkede om bagefter, fortæller Emil Okkels.

Derefter skulle de forsvarende danmarksmestre, Oscar Sebber og Malthe Nielsen, ind på banen.
Makkerparret genfandt hurtigt melodien fra Vejle og med en 6-3, 6-4-sejr vandt Danmark således holdkampen over Kroatien.
Som dagens afslutning udbyggede Marc Møller og Nicolai Ferrigno den danske sejr med cifrene 6-2, 3-6, 7-6 i det tredje opgør.
Nils Skaaja ankom selv til Madrid fredag morgen, og missede derfor landsholdets træninger onsdag og torsdag.
– Jeg havde hÃ¥bet pÃ¥ at spille spændende kampe. Min optakt har mÃ¥ske ikke været helt optimal, men det var lige sÃ¥dan, at det kunne lade sig gøre, og det var heller ikke det, som gjorde, at vi spillede et tæt opgør i dag, siger landsholdsspilleren.
Ærkerivaler venter søndag
Med lørdagens sejr kan herrelandsholdet nu se frem til at spille gruppefinale mod Sverige søndag.
Her kæmper de to nabolande om en plads i FINAL 8, som er den afsluttende fase af EM-turneringen.
– Vi skal vinde to kampe. SÃ¥ vi skal prøve at stille to doubler, som vi mener, kan konkurrere med dem, uanset hvem vi møder. De er gode i alle tre doubler, sÃ¥ vi skal fokusere pÃ¥ os selv, lyder det fra Emil Okkels.

Senest tabte herrelandsholdet til Sverige til den første udgave af Nordiske Mesterskaber i marts, men herrelandstræner Sebas Alferez tror fuldt ud på sejren inden søndagens afgørende kamp.
– Vi har en plan for kampen. Vi kommer til at gøre vores bedste, og det er ikke kun vigtigt for os, men for dansk padel. Vi kommer til at være helt klar, forsikrer landstræneren.
Ifølge Nils Skajaa er det helt nødvendigt for de danske spillere at finde det bedste spil frem søndag.
– Vi skal helt klart ramme vores topniveau, som jeg ikke helt føler, vi har ramt i de første to kampe fra nogen af os. Vi skal spille vores offensive spil, som er den type padel, vi vil spille, og sÃ¥ skal vi turde at spille og blive i duellerne og have lidt held pÃ¥ vores side, slutter han.
Herrelandsholdet møder Sverige klokken 10.00 søndag, hvor kvindelandsholdet også spiller deres sidste kamp.



